
Løbetræning (Kilde: Flickr.com)
Hvis du har løbet et maraton eller et halvmaraton, har du med sikkerhed oplevet den mentale mur. Du har også oplevet hvor meget det egentligt kræver at træne sig op til det. Denne mur er en krise midt i løbet, som kan være svær at håndtere, hvis ikke man er nok forberedt. Er man ikke forberedt nok, kan man risikere at opgive undervejs, og det gør mere meget ondt på psyken efterfølgende.
For at kunne overvinde smerter og kriser i løbet, handler det om at have styr på det det mentale – en ren og skær tankekraft.
Forberedelse før løbet
Her skal du finde alle dine succesoplevelser frem, som du kan bruge i dit løb, når det ser lidt sort ud. Særligt hvis du er nybegynderløber og ikke kan trække mange løbeerfaringer frem, kan det være en god idé at finde andre succesoplevelser frem. Episoder hvor du har følt at have sejret, giver dig en reminder om, at du godt kan, også i perioder hvor det ikke længere er sjov og spas. Brug samme strategi under din løbetræning. Du ved du kan levere varen, så gør det!
Sørg for at være i god tid, således undgår du stress. Find løbeprogrammet få uger før det egentligt starter. Det giver dig ro.
Vær realistisk når du har en målsætning. Hvis du stræber efter en bestemt tid, men ved inderst inde det bliver umuligt, så lad være med at starte på det. Det giver uro og forværret præstation. Vær ærlig overfor dig selv, det er ikke en svaghed. Hvis målet er længden på turen er det vigtigt at få bekræftet om det nåede målet efterfølgende. Det kan du enten gøre på iForms ruteplanner eller med et gps ur.
Brugen af forberedelsen under løbet
Her skal du bruge alt det du har forberedt før løbet. Undgå så vidt muligt nervøsitet, det kan forværre din præstation under løbet.
Hold fast i dit eget tempo. Det er let at lade sig rive med, når løbet skydes i gang, men det betyder blot efter visse antal km udbrændthed. Kæmp mod fristelsen og gem på ressourcerne, du får brug for dem senere.
Hold dig i gang, selvom energidepoterne er brugt op. Hvis du først er begyndt at gå, bliver det en umulig kamp at komme i gang igen. Find en tilpas rytme, så vil det føles som om at benene løber helt automatisk.
Er du midt i en krise, så bevar fokus og lad være med at føle stres hvis du bliver overhalet. Tænk over vejrtrækning, benenes rytme og kæmp. Det viser sig senere, at du har kæmpet, hvor de andre har opgivet. Tænk på målstregen, det er en kæmpe motivation, at den er lige om hjørnet.
Refleksion af løbet og træningen
Vær positiv over din præstation, hvad enten den var som du forventede eller ikke var. Hvis den ikke var som du havde forventet, skal du vende din skuffelse til det positive. Der findes altid en årsag til problemet, find den og acceptere den.
Bevar troen på dig selv.