
Hav altid et telt parat (foto eventyrsport.dk)
Det er dejligt at tage ud i naturen og overnatte i et telt. Hverdagens stress og jag glemmes, når man gearer ned og lever mere primitivt i en periode. Teltture er en god måde at komme hinanden ved på. Der er mange overvejelser, du bør gøre dig, inden du går ud og køber et nyt telt. Telte fås i uendeligt mange modeller, materialer og kvaliteter, og derfor er det meget vigtigt, at du er klar over, hvor ofte og hvor længe du skal bruge dit nye telt. Kvalitet og pris hænger ofte sammen, men det er ikke altid, at det kan betale sig at gå efter et telt i den dyre prisklasse. Hvis du for eksempel skal bruge et telt til en festival, hvor du har tænkt dig at efterlade teltet, når festlighederne er ovre, bør du købe et billigere telt, som bare kan leve op til at holde dig tør om natten.
Vælg et telt, der kan huse alle mand
Hvis du skal bruge teltet på en campingferie med familien, bør du vælge et telt, hvor der er plads til, at du og din familie alle kan være der. Teltes specifikationer kan nogen gange være overvurderede, så det er en god idé at dividere teltets ”antal personer” med to. Altså hvis fabrikanten melder ud, at teltet kan huse fire personer, er der måske i virkeligheden plads til to. Man skal også huske at medregne bagageplads, når man vælger et telt til campingferien. Det er rart, hvis der både er plads til, at man kan have et bord stående i forteltet, så man kan spise indenfor, hvis vejret ikke indbyder til udendørs hygge. Derudover bør man vælge et telt, som er vandtæt.
Klik her og find et telt i god kvalitet








